Flere virksomheder får bøder for at oplyse priser uden moms til forbrugere

virksomheder oplyser priser uden moms

Ny Landsretsdom: Bøder til flere virksomheder for at oplyse priser uden moms til forbrugere.

Det kan blive rigtig dyrt at markedsfører priser uden moms over for private forbrugere.

Virksomheder, der markedsfører deres varer og ydelser til forbrugere, skal altid oplyse deres priser med moms. Det gælder både i annoncer, i butikken og på webshoppen

Landsretten har fornyeligt stadfæstet byrettens dom i sager, hvor virksomheder var idømt bøder på mellem 10.000 og 25.000 kr., for ikke ar have oplyst priser med moms til forbrugerne.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

”Virksomheder, der markedsfører sig over for forbrugere, skal oplyse deres priser inklusive moms. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden skriver en pris og angiver, at den er uden moms.”

”Det er vigtigt, at virksomhederne giver korrekte prisoplysninger, da prisen er et væsentligt parameter, når forbrugerne skal sammenligne produkter. Samtidig er korrekte prisoplysninger med til at sikre fair konkurrence mellem virksomhederne, hvad enten der er tale om små eller store virksomheder. Med dommene har landsretten nu fastlagt et bødeniveau for mindre virksomheder med en lav omsætning til forbrugere, som oplyser priser uden moms.”

Vil du vide mere om prismarkedsføring kan du kontakte Mette Stokholm Pedersen på msp@www.panoramaadvokaterne.dk eller telefon 28 35 42 47