Hvad er et skøde og hvorfor skal det tinglyses?

Når man har købt en fast ejendom, skal man registrere sin ret til den pågældende ejendom i et offentligt register. Dette gør man ved, at anmelde skødet til tinglysning i tingbogen, hvor ejendommen får sit eget blad. Her tinglyses også eventuelle andre rettigheder end ejerskab, f.eks. panterettigheder, brugsrettigheder, servitutter mv.

Tinglysningen af skødet er din dokumentation for, at du ejer den pågældende ejendom, men også en juridisk sikringsakt mod at tidligere ejers eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i ejendommen.

Hvad er forskellen på et skøde og en købsaftale?

Skødet har ”kun” til formål, at registrere ejerskiftet i tingbogen, og vil normalt ikke indeholde egentlige aftalevilkår i sig selv. Købsaftalen er den juridiske bindende aftale mellem køber og sælger vedrørende den pågældende ejendom. Købsaftalen indeholder alle de vilkår der er aftalt, herunder pris, overtagelsesdato, hvad der medfølger, forbehold osv. Købsaftalen underskrives af begge parter, hvorefter den er bindende.

Hvem skal lave skødet?

Der findes ingen regler om, hvem af parterne (køber og sælger) der skal stå for at udarbejde skødet. Normalt bliver det aftalt i købsaftalen, hvem der skal varetage opgaven.

Vi kan hjælpe med at udarbejde og tinglyse dit skøde.

Det eneste vi skal bruge fra dig til udarbejdelse og tinglysning af skødet, er:

  • Kopi af alle parternes sygesikringskort og kørekort (eller pas)
  • Kopi af købsaftalen

Book en gratis og uforpligtende samtale