Ret til erstatningsferie

erstatningsferie

Du har ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg i løbet af din ferie.

Hvis uheldet rammer, og du må lægge dig syg i din ferie, har du på grund af ferieloven mulighed for at få erstattet din ferie.

Reglerne i ferieloven betyder konkret, at medarbejdere, som har optjent fuld ferie – det vil sige mindst 25 dages ferie har mulighed for, at få erstatningsferie efter fem sygedage i løbet af deres ferie.

De første 5 sygedage af din ferie vil dog falde ind under en karensperioden og vil dermed ikke blive erstattet. De 5 sygedage behøver ikke ligge i forlængelse af hinanden. Du kan være syg 3 dage i din juleferie og efterfølgende 2 dage i vinterferien. Bliver du syg i løbet af sommerferien, kan du så få erstattet disse sygedage – det vil sige sygedag 6, 7, 8 og så videre.

Hvad skal du så gøre, hvis du bliver syg?

Det er vigtigt, at du giver din arbejdsgiver besked om, at du er syg. Retten til erstatningsferie vil først starte, når du har meldt dig syg til din arbejdsgiver. Giver du først din arbejdsgiver meddelelsen på eksempelvis 3. sygedag, vil erstatningsferien først indtræde ved 8. sygedag. En god ide er, at få afklaret med din arbejdsgiver allerede inden du går på ferie, hvordan en eventuel sygemelding skal meldes og hvem dokumentation skal sendes til.

Dernæst skal du sørge for, at kontakte din læge og få en lægeerklæring, som dokumenterer sygdommen. Du skal selv afholde udgiften hertil.

  • Begge dele gælder uanset, om du holder ferie i Danmark eller i udlandet.

Vil du vide mere, så kontakt Juristerne Stokholm og Crondahl på tlf. 28 35 42 47