Børn snydes ofte for arv – husk gensidigt testamente!

Når arven efter et kært familiemedlem skal deles, ender det alt for ofte i konflikter, fordi der ikke er taget stilling til, hvordan arven skal fordeles. Det rammer især børnene, og det kan have store konsekvenser, både følelsesmæssigt og økonomisk.

Rigtig mange lever i dag i sammenbragte familier med delebørn og her er det særdeles vigtigt, at få styr på arvens fordeling. Mange tror eksempelvis, at deres børn automatisk arver fra en fælles pulje den dag, den sidste ægtefælle dør. Sådan er det ikke. Dine børn har ikke nogle lovfæstet arveret efter din nye ægtefælle og vil derfor ikke arve efter vedkommende, hvis du dør først. Uden at have sikret dine børn via et testamente, vil kun din nye ægtefælles børn arve den dag, vedkommende dør. Hvis du dør først, arver din ægtefælle efter dig, hvorefter hele arven efter vedkommende går til dennes egne børn.

Man kan sikre hinanden og børnene med et gensidigt testamente

Hvis I som ægtefæller gerne vil sikre hinanden bedst muligt i tilfælde af død, bør I oprette et gensidigt testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt. Således vil den længstlevende af Jer, hvis I har almindeligt formuefællesskab kunne udtage 15/16 dele af det samlede fællesbo, mod 7/8 dele hvis I ikke har oprettet et testamente.

I testamentet kan I samtidig sikrere, at alle børn – uanset hvem af Jer, der dør sidst – arver ligeligt. På den måde undgår man, at førstafdødes børn bliver snydt for arv. Hvis der ikke er oprettet et testamente, vil førstafdødes børn nemlig normalt arve 1/4 af den samlede fællesformue, og længstlevendes børn vil arve 3/4 af den samlede fællesformue.

Endvidere er det i testamentet også muligt at bestemme, at arven efter dig skal være særeje. Hvis arven efter dig bliver særeje, betyder det bl.a. at dine svigerbørn ikke får del i arven efter dig ved en skilsmisse fra dit barn. På den måde sikre du, at arven forbliver ved dine børn.

Ingen lever evigt, og det er vigtigt at få drøftet de økonomiske og arvemæssige forhold, mens tiden er der.

Skrevet af: Mette Stokholm Pedersen/

Jurist, Indehaver af Juristerne Stokholm og Crondahl.